Når det kommer til flagning i Danmark, er der faktisk flere skikke, regler og traditioner, end mange måske er klar over. Selvom Dannebrog pryder haver og pladser i hele landet, er der klare retningslinjer for, hvordan flagning skal foregå – både med Dannebrog og med andre flag. I denne artikel giver vi dig et indblik i de vigtigste flagregler og dykker også ned i, hvornår og hvordan du må flage med andet end det ikoniske røde og hvide flag.
De uofficielle flagregler i Danmark
Flagning i Danmark er ikke bare en hyggelig tradition til fødselsdage, bryllupper og jubilæer – det er også noget, der er forbundet med mange skikke og særlige retningslinjer. Der findes ingen officiel flaglov i Danmark, men der er dog regler om, hvordan du må flage med udenlandske flag. Derudover er der en lang række retningslinjer, skikke og forskrifter – uofficielle flagregler – som de fleste med flagstænger benytter sig af, når det kommer til Dannebrog:
Flagregel | Beskrivelse |
---|---|
Flaget skal følge dagens rytme | Flaget skal hejses ved solopgang og tages ned ved solnedgang. I praksis hejses flaget ofte efter kl. 8 og tages ned ved solnedgang. |
Flagning om natten | Flaget må ikke være hejst om natten, medmindre det er belyst med en projektør eller lignende. Traditionen siger, at flagning om natten er forbudt. |
Flaget må ikke røre jorden | Flaget må aldrig røre jorden, da det betragtes som respektløst og kan beskadige flaget. |
Flagets stand | Flaget skal være i god stand uden synlige skader. Et slidt eller ødelagt flag skal udskiftes og bør destrueres ved brænding. |
Halv stang ved sorg | Ved flagning på halv stang hejses flaget først til tops og sænkes derefter en tredjedel ned. Ved dagens slutning skal det hejses til tops igen. |
Officielle flagdage | Private har ingen pligt til at flage på officielle flagdage som kongens fødselsdag eller grundlovsdag. |
Brug af flag til dekoration | Flag må bruges til pynt, men ikke som dug, sengetæppe eller lignende. Hvis brugt på en kiste, skal felterne placeres korrekt. |
- En af de vigtigste flagregler er, at flaget skal følge dagens rytme. Det betyder, at du skal hejse flaget til tops ved solopgang og tage det ned ved solnedgang. I praksis hejser de fleste dog flaget efter kl. 8 om morgenen, og det tages ned ved solnedgang.
- Et flag må i udgangspunktet ikke være hejst i flagstang om natten – undtagelsen er, hvis det er fuldt belyst af en projektør, lyskegle eller lignende. Et gammelt ordsprog lyder, at den, der flager om natten, flager for Fanden. Flagstangen bør dog heller ikke stå tom, så på dage, du ikke flager, kan du med fordel erstatte Dannebrog med en vimpel, der altid må være hejst.
- Et dannebrogsflag må aldrig røre jorden, da det af mange opfattes som respektløst over for flaget, der symboliserer Danmark. Rent praktisk kan flaget også blive beskidt, jordslået eller misfarvet, hvis det rammer jorden, så pas på under hejsning og nedtagning af flaget.
- Flaget skal være i pæn stand og ikke ødelagt eller have synlige skader. Hvis det er blevet slidt, ødelagt, falmet eller har skader, skal det udskiftes. Du kan forlænge levetiden på flaget ved at pakke det pænt sammen og opbevare det i en tilhørende pose, når det ikke er hejst. Et udtjent flag bør ifølge de uofficielle flagregler brændes.
- Der er også nogle traditioner for at flage på halv stang, som ofte bruges i forbindelse med dødsfald og begravelser. Her skal dannebrogsflaget først hejses helt til tops og derefter sænkes en tredjedel ned. Når dagen er omme, skal det atter hejses til tops, inden det tages ned.
- Mens statslige myndigheder har pligt til at flage på officielle flagdage, er der ingen regler for private. Du behøver derfor ikke hejse Dannebrog på officielle flagdage som eks. kongens fødselsdag, grundlovsdag og Danmarks befrielse.
- Dannebrog må gerne bruges til at pynte op til festlige begivenheder, men flaget må ifølge flagreglerne ikke anvendes som dug, sengetæppe eller lignende. Skal flaget dekorere en kiste, skal de kvadratiske felter ligge over kistens hovedende.
Dette er de mest grundlæggende flagregler, som de fleste i Danmark er enige om at følge. Den røde tråd er respekten for flaget som symbol, og har du listen herover in mente, vil du som udgangspunkt ikke bryde de uofficielle flagregler i Danmark.
Må man flage med andet end Dannebrog?
Der er ikke noget at sige til, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du må flage med andet end Dannebrog i din flagstang. På dette punkt har reglerne nemlig ændret sig et par gange i løbet af årene. De gældende flagregler for udenlandske flag er dog, at det efter d. 1. januar 2025 er ulovligt og dermed også strafbart at flage med andre nationale flag end Dannebrog. Der er dog et par undtagelser – det vil fortsat være lovligt at flage med flag fra Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige, Tyskland samt flag, der repræsenterer internationale eller regionale sammenslutninger som EU eller FN.
Forbuddet gælder både for almindelige borgere, virksomheder og institutioner – medmindre man har fået særskilt tilladelse af politiet til at flage med udenlandske flag. Dog gælder forbuddet kun flag, der hænger i flagstænger. Du kan altså frit pynte op med flag fra andre lande på husfacader, altaner eller i form af pynt i hjemmet. Du må også fortsat gerne flage med regnbueflag, tematiserede flag som eks. piratflag og maritime flag samt firmaflag. Har du flere forskellige flag, bør Dannebrog ifølge flagreglerne altid være det flag, der hejses først og hales sidst.
Høj kvalitet til lave priser hos Fyns Flagstang Industri
Har du spørgsmål om flagregler eller brug for en ny flagstang, står vi hos Fyns Flagstang Industri altid klar til at hjælpe. Vi er eksperter i flag og flagstænger og kan rådgive dig om alt fra valg af materiale til korrekt opsætning. Skal du bruge nye flag og vimpler, kan du finde mange forskellige varianter, der passer til enhver flagstang, ligesom du kan finde landets flotteste flagstang i vores sortiment. Vi står inde for vores høje kvalitet, samtidig med at prisen er presset i bund. Hos Fyns Flagstang Industri kan du altid finde kvalitet til pengene, uanset om du mangler en glasfiberflagstang, et flag eller lyskæder til flagstang.